Yamaha XSR900 (21-23) Öhlins støddæmper – YA 224
Lav lagerbeholdning: 3 tilbage
Kunne ikke indlæse afhentningsmuligheder
“The Original Gold”
Öhlins har været synonym med seriøs affjedring siden 1976. Racing har altid været en del af udviklingen, og mere end 460 verdensmesterskabstitler fortæller ret godt, hvor højt barren ligger. Derfor føles en Öhlins-opgradering også som noget andet end bare endnu en eftermarkedsdel.
Hvorfor en Öhlins-bagdæmper?
Det mærkes især, når tempoet stiger. Bagenden falder hurtigere til ro efter et bump, motorcyklen bliver mindre følsom over for belastningsskift, og du får større tillid til grebet, når gassen åbnes.
På mange serieproducerede motorcykler er bagdæmperen et af de steder, hvor fabrikken skal balancere pris og funktion. Den skal kunne tilfredsstille flest muligt uden at blive for dyr. En Öhlins-dæmper er udviklet med et langt smallere fokus: at få baghjulet og chassiset til at arbejde bedre.
Netop denne version
Typekoden S46DR1S fortæller, hvordan YA 224 er bygget. Her får du 46 mm stempel og højtryksdæmper med internt reservoir. Det er ikke bare tekniske bogstaver – opbygningen afgør, hvordan dæmperen håndterer varme, olieflow og de justeringer, du har til rådighed.
Justering og opsætning
Returdæmpningen bestemmer, hvor hurtigt dæmperen strækker sig igen efter et bump. For lidt kontrol kan give uro og flere efterbevægelser; for meget kan få dæmperen til gradvist at arbejde sig ned i vandringen over en serie ujævnheder.
Hydraulisk fjederforspænding gør det hurtigt at korrigere sag og kørehøjde, når du skifter mellem solo, passager og bagage. Du ændrer ikke fjederens N/mm-rate – du ændrer dens grundforspænding og dermed motorcyklens arbejdsposition.
Hvad vil du typisk mærke?
- Mere ro under acceleration
- Bedre føling med bagdækkets greb
- Mindre uro ved hurtige belastningsskift
- Holder kursen præcist gennem svinget
En dyr støddæmper udfører dog ikke mirakler i sig selv. Er den sat forkert op, kan resultatet faktisk blive dårligere end det, du kom fra. Derfor leveres Öhlins' modeltilpassede støddæmpere med anbefalede grundindstillinger til den konkrete motorcykel, og setup-data fremgår af monteringsvejledningen eller manualen. Direkte fra kassen har du dermed et rigtig godt udgangspunkt. Når dæmperen bagefter bliver finjusteret til din vægt, belastning og kørestil ... så kommer det dér Waaaauw! – som god affjedring kan give.
Specifikationer
| Öhlins varenr. | YA 224 |
|---|---|
| Passer til | Yamaha XSR900 (21-23) |
| Typekode | S46DR1S |
| Opbygning | Højtryksdæmper med internt reservoir |
| Funktioner | rebound, slangeforbundet hydraulisk fjederforspænding |
| Leveres som | Par |
- Hurtig levering
- 24 måneders reklamationsret
- 14 dages returret




