Vinteropbevaring af MC, tips og tricks

Vinteropbevaring af MC – Den komplette guide

Poul Olesen|
Vinteropbevaring handler om meget mere end at trille MC'en ind og smide et tæppe over den. I denne guide gennemgår vi alt, hvad du bør gøre inden vinterhi: grundig rengøring af stel og motor med kåbedele afmonteret, ordentlig kæderengøring og smøring, pleje af forgaffelben i de skjulte områder, smøring af elektriske stik, olieskift INDEN opbevaring (brugt olie angriber metallet indefra), batteripleje med vedligeholdelseslader, korrekt overtræk med ventilation – og ja, mårspray hvis MC'en står i skur eller garage. Du finder alle de anbefalede produkter fra Muc-Off, LIQUI MOLY, Tru-Tension, BS Battery og TRW direkte i guiden.

Vinteren nærmer sig, og for mange motorcyklister er det en naturlig del af sæsonen at stille sin maskine ind og give den den pleje, den fortjener. Men vinteropbevaring handler om langt mere end blot at trille den ind i garagen og smide et tæppe over den. Gør du det rigtigt, starter din MC til foråret præcis som den stod – eller bedre. Gør du det forkert, risikerer du korrosion, syreangreb på motordelene, et flad batteri og en kæde, du kan skrotte.

I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvad du bør gøre inden vinteropbevaring – fra grundig rengøring og kædevedligehold til olieskift, stikpleje og batteripasning.


1. Grundig rengøring – start med en ren maskine

Grundreglen er enkel: Din MC skal aldrig gå i vinterhi med snavs, vejsalt og insektrester på sig. Disse efterlader fugt og syrer, der langsomt angriber lakken, metallet og gummipakningerne i løbet af de måneder, maskinen står stille.

Start med at afmontere kåbedele, hvis din MC er med kåbe. Det giver adgang til områder, der ellers er næsten umulige at rengøre ordentligt – og netop her gemmer sig skidt og hvis du er uheldig, også salt, der kan gøre skade over vinteren. Brug tiden på det. Det betaler sig.

Rengøring af stel og motor

Til selve rengøringen anbefaler vi at starte med en god motorcykelvask. Muc-Off Motorcycle Essentials Kit indeholder det meste, du skal bruge til en grundig vask, og er et oplagt startpunkt. Til de svært tilgængelige områder – rundt om motor, i stelrør og bag kåbebeslag – er Muc-Off Detailing Brush uundværlig. Kombiner den med Muc-Off Wheel & Component Brush til hjul, bremsekalipre og komponenter.

Til en ekstra grundig afvaskning kan du med fordel bruge Muc-Off Ultimate Motorcycle Cleaning Kit, der indeholder alt fra rens og beskyttelse til specialbørster.

Skyl altid grundigt efter med rent vand og undgå at rette en højtryksrenser direkte mod lejer, stikforbindelser og pakninger.


2. Kæderengøring og smøring

Kæden er et af de komponenter, der slides hurtigst ved dårlig vedligeholdelse – og en vinteropbevaring uden ordentlig kædepleje kan betyde unødig rust og slitage, når sæsonen starter igen.

Rengøring

Brug en dedikeret kæderens til at løsne gammelt fedt, snavs og smågrus fra kæden. Her er LIQUI MOLY Motorbike Chain and Brake Cleaner et stærkt valg – den er effektiv, hurtigtørrende og skånsom mod tætningerne (O-, X- og Z-rings) i din kæde. Alternativt kan du bruge Muc-Off Motorcycle Chain Cleaner eller Tru-Tension PrimeShine kæderens.

Til selve børstearbejdet er Muc-Off Motorcycle Chain Brush og Tru-Tension Muck Monkey kædebørste begge fremragende – de kommer ind mellem leddene og fjerner det snavs, en klud aldrig når.

Smøring

Når kæden er ren og tør, er det tid til smøring. Et godt lag kædespray beskytter mod rust og holder kæden klar til foråret. Vi anbefaler LIQUI MOLY Motorbike Chain Spray White – den klæber godt og beskytter effektivt. Du kan også vælge Tru-Tension BananaSlip kædespray, der er udviklet til MC-kæder og giver en langvarig og vedhæftende beskyttelse. Til offroad-maskiner eller ved tvivl om vejrforhold er Muc-Off Off-Road All-Weather Chain Lube et robust alternativ.


3. Forgaffelben – glem ikke de skjulte områder

Forgaffelbenene er under konstant belastning i sæsonen og samler snavs, vejsalt og sten i folderne bag benene – særligt bag forskærmen og under kåben på fuldindkapslede maskiner. Denne kombination af fugt og salt er opskriften på rustede forgaffelben, revnede støvtætninger og slidte gaffelselringe.

Rengøring her kræver omhu: Brug en blød børste eller klud – f.eks. Muc-Off Detailing Brush – og arbejd dig systematisk rundt om benene, ned bag forskærmen og op under eventuelle kåbedele. Tør grundigt af og inspicér støvtætningerne for revner eller lækage.

Smør herefter forgaffelbenenes krom overflade med en tynd film af affjedringsfedt eller syrefrit olie for at beskytte mod rust og for at holde støvtætningerne bløde og elastiske hen over vinteren. Har din forgaffel kørt langt, er et service med frisk Öhlins forgaffelolie også en god ide.


4. Smøring af stik og elektriske forbindelser

Elektriske stikforbindelser er en oversete sårbarhed. Fugt, der trænger ind over vinteren, kan forårsage oxidation og korrosion i stikkene – og det giver mystiske fejl og startproblemer til foråret.

Gå systematisk igennem de mest udsatte stik: lygte- og blinkerstik, baglygtestik, instrumentforbindelser og eventuelle stik i styret. Træk dem fra, inspicér for oxidation og pust dem rene. Påfør herefter et tyndt lag silikonefedt eller kontaktspray, som beskytter mod fugt uden at forringe den elektriske kontakt. LIQUI MOLY Batteripolfedt er desuden et fremragende valg til batteripolerne, hvor korrosion er særligt almindelig.


5. Olie- og filterskift – gør det INDEN opbevaring

Det er en udbredt misforståelse, at man kan vente med olieskiftet til foråret. I virkeligheden er det langt bedre at skifte olie og filter inden vinteropbevaringen – og årsagen er kemisk: Brugt motorolie indeholder syrer, forbrændingsrester og fugt fra sæsonens brug. Disse ophobes i olien og angriber metaloverflader indefra, mens maskinen står stille i måneder ad gangen.

Skift til frisk olie og et nyt filter, inden du stiller MC'en ind. Du kan f.eks. vælge mellem:

Kombiner med det rigtige oliefilter til din maskine – vi fører filtre til de fleste fabrikater, bl.a. BMW, Kawasaki, Honda og Yamaha.


6. Batteripleje – invester i en vedligeholdelseslader

Et motorcykelbatteri, der stilles til at stå uden opladning i måneder, vil som udgangspunkt miste kapacitet – og mange batterier overlever simpelthen ikke en hård vinter på den måde. En vedligeholdelseslader (også kaldet trickle charger eller batteritender) holder batteriet på det optimale spændingsniveau uden at overoplade det.

Kobl en vedligeholdelseslader til i løbet af vinteren og lad den stå. De fleste moderne ladere er fuldautomatiske og tilpasser opladningen efter batteriets behov. Det er en investering, der let betaler sig i ét sparet batteriskifte. Vi anbefaler BS Battery laderne, som er specifikt udviklet til MC-batterier:

Tip: Hvis MC'en opbevares i en kold garage, kan du overveje at tage batteriet med ind i varmen. Kulde reducerer batterikapaciteten og øger belastningen – et batteri, der allerede er svagt, kan fryse ved meget lave temperaturer.


7. Overtræk – beskyttelse ja, men pas på ventilationen

Et overtræk beskytter lakken mod støv, ridser og fugt – men her er et vigtigt forbehold: Brug aldrig et ikke-åndbart overtræk indendørs. Hvis MC'en har fugt på sig, når den dækkes til, opstår der kondens under trækket, som giver korrosion, muggen lugt og potentielt angreb på elektriske komponenter.

Vælg et åndbart overtræk, der lader fugt slippe ud, men holder støv og mekanisk kontakt ude. Opbevares maskinen udendørs, bør trækket være vandtæt udvendigt og åndbart indvendigt.

Sørg desuden for at parkere MC'en på et stabilt underlag – gerne en centerstand – og lad der være god luftcirkulation rundt om maskinen i opbevaringsrummet.


8. Mårspray – et undervurderet tip

Opbevares din MC i et skur, en udlænge eller en garage med adgang til det fri, er der risiko for besøg af mus, rotter og mår. Både mus og mår er notorisk for at tygge i kabler, slanger og gummidele – og en enkelt vinter kan resultere i tusindvis af kroner i skader.

Mårspray (også kaldet mårafskrækkende spray) påføres ved dækkenes kontaktflader til gulvet og evt i en circel på gulvet rundt om motorcyklen. Sprayen efterlader et stof, som mus og mår finder ubehageligt, og som holder den på afstand. Det er billig forsikring – og langt billigere end en ny kabelsamling.


Bonus: Andre gode vaner inden vinteropbevaring

  • Dæk: Pust dækkene op til øvre anbefalet tryk (fuld belastning-mærket), da dæk langsomt afgiver luft over vinteren. Opbevar MC'en gerne på centerstativ for at aflaste dækkene.
  • Brændstoftank: Fyld tanken op inden opbevaring for at minimere kondensdannelse indvendigt. Tilsæt evt. et brændstofadditiv som LIQUI MOLY Motorbike Benzin Stabilisator 
    for at stabilisere brændstoffet og beskytte mod vandophobning i tanken og brændstofsystemet.

Til foråret

  • Bremsevæske: Bremsevæske er en yderst vigtig sikkerhedskomponent, og det koster nærmest ingenting at skifte – og tager kort tid. Gør det til en vane at skifte hvert år. Brugt bremsevæske absorberer fugt over tid, hvilket sænker kogepunktet og kan give bløde bremser i kritiske situationer. Vi fører bremsevæske i DOT 4-specifikation (tjek altid din MC's manual for korrekt type):

    Skal du også udlufte bremserne i forbindelse med skiftet, gør det hele meget nemmere med det rette udstyr. TRW Bremseudluftningsudstyr giver dig mulighed for at udlufte bremserne alene – uden hjælp fra en makker. Kombineret med en TRW udluftningsnippel er det et oplagt sæt til den selv-vedligeholdende MC-ejer.

  • Kørsel til foråret: Notér, hvad der skal laves til foråret – slitage, bremsebelægninger der nærmer sig slitagemarkøren, dæk der er slidt osv. Så eventuelle fejl og mangler (slidte dæk og lign) ikke kommer bag på dig når marts solen skinner.

En MC, der er klargort korrekt til vinter, er en MC, der starter problemfrit til foråret og holder langt længere. Det kræver et par timer og de rigtige produkter – men det er investeringen værd. Du finder alt hvad du skal bruge til vinterklargøring i vores sortiment.

Tilbage til blog